Thailand er især kendt som et Buddhistisk land. Her praktiseres Theravada Buddhismen – de ældstes lærdom. Man tror på genfødsel indtil man har opnået en så god karma, at man når Nibbana. Det er et mål, der opnåes gennem den ædle ottefoldige sti:  rette forståelse, intention, tale, handling, levevis, anstrengelse, opmærksomhed og koncentration. Det giver god karma at være munk. God karma opnås også gennem levevis og almisser til munkene.

Jeg oplever Buddhismen helt tæt på, når jeg er sammen med familien i Thailand. Den er med i alt, hvad vi foretager os i hverdagen. Tydeligt er det, når vi hver eneste morgen giver almisser til munkene, når de går forbi husene i landsbyen. Alle hustande deltager i denne begivenhed og ligger en ære i det.

Der er også de hyppige besøg i templerne, hvor man giver almisser i form af f.eks. blomster, røgelsespinde og penge.

Munkene har en høj agtelse i samfundet, og det har rødder tilbage i tiden, hvor de, udover at stå for den Buddhistiske lærdom, også stod for uddannelsen af folk – de lærte dem bl.a at læse og skrive, medicin, logik og selvforsvar. Den høje agtelse af munkene ses stadig i dag. F.eks i lufthavnene hvor de har særligt reserverede ventepladser og særlige rum eller etager på sygehusene beregnet kun til munkene. Og man wai’er dybt og ærbødigt med tommelfingrene helt oppe ved panden, når man står over for en munk.

Hvad der særligt fascinerer mig ved Buddhismen er dens nærvær. Det handler ikke om en guddommelighed, men om at lytte til livsvisdommen fra de ældste. Det handler om at værdsætte sig selv og andre. Det handler om at finde lykken i det små. At værdsætte hvad man har og ikke at stræbe efter mere, end man har brug for. Og det kan vel ikke siges andet end at være sandt.

Herhjemme i Danmark lever vi lidt efter Janteloven – Du skal ikke tro du er noget! Jeg kom for alvor til at tænke over det, da min forlovede spurgte mig, hvorfor jeg ikke satte et “like” ved mine egne opslag på Facebook. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg synes, at jeg ville fremstå arrogant. Men I hendes øjne udtrykker det, at jeg slet ikke kan lide mig selv, eller de opslag jeg lægger op. Det er det Buddhismen minder os om – husk også at elske dig selv, og det du gør og skaber.

Mere end Buddhisme

Selv med min begrænsede viden omkring Buddhismen oplevede jeg også ritualer, som jeg fandt lidt svært at knytte direkte sammen med Buddhismen. Ritualerne omkring San Phra Phum, en helligdom i form af et lille hus eller tempel på en dekoreret søjle i eller ved hvert eneste hjem, risen og vandet, der kommes på jorden og de mange afbildinger af afdøde munke både som billeder, statuer af voks eller støbt i bronze. Det er Thailændernes oprindelige tro, som minder lidt om animisme. Huset, jorden, floden – alt har en ånd og disse ånder har indflydelse på vores liv i dagligdagen. Derfor deler man, hvad man har med dem – mad, blomster, vand m.m. – for at glæde ånderne, således at de passer på os og vore kære. Disse ånder kaldes i Thailand: Phi.

Afbildningerne af de afdøde munke ligger et sted midt mellem Buddhismen og animismen. Ifølge Buddhismen genfødes man indtil Nibbana opnås. De ældstes lærdom er vigtig og mindes derfor sammen med Buddhas visdom. Samtidig, i animismen, er de afdødes sjæle stadig iblandt os og kan også have en indflydelse på vores liv. Åndernes og sjælenes beskyttelse kan vi have med os i form af f.eks. figurer, billeder, amuletter m.m.

Jeg har tidligere omtalt Fâai, en bomuldssnor som bindes om håndleddet for at sikre f.eks. et godt helbred, lykke eller en sikker rejse. Når Fâai bindes om håndleddet udføres Khwan. Det er et ritual, hvor ånden hidkaldes for at bo hos personen, der får snoren bundet om håndleddet, sammen med ønsker om lykkebringende ting.

Alt i alt handler livet i Thailand om ikke at sætte sig selv før alle andre, men samtidig at være stolt af dit liv, at værdsætte hvad du har, undgå det, der er ødelæggende for dig selv og at have respekt for naturen og alt liv.