Sidste år rejste jeg til Thailand i April måned. Jeg ankom d. 13. April. Min kæreste fortalte mig, at det var den første dag i deres nytår Songkran, som varer fra d. 13. – 15 april. Jeg læste derfor lidt op på det, inden jeg ankom.

Songkran er en stor festlig begivenhed i Thailand på det varmeste tidspunkt af året. Her rejser mange hjem for at være sammen med familien, og børn har fri fra skolen. Det er flere dage med fest og glæde, og hvor vand spiller en helt speciel rolle. Både internettet og min kæreste forberedte mig på, at jeg nok ville blive temmelig våd i disse dage.

Da jeg d 13. april blev hentet i lufthavnen og kørt hjem til min kæreste og familie, oplevede jeg, at festlighederne allerede var i gang. Overalt på vejene mødte man pickups, hvor laddet var fyldt med børn og unge siddende omkring en tønde med vand. I hænderne holdt de vandpistolerne klar.

Hvis en anden pickup med børn og unge kørte op på siden, begyndte en intens vandkamp mellem de to køretøjer. Langs vejene var et utal af små telte eller parasoller, hvor især børn og unge ligeledes stod klar med vand til at sprøjte på forbipasserende. Jævnligt stoppede en pickup ved en af disse telte og deltog i vandkampen.

Der benyttes ikke kun vandpistoler. Øser og spande benyttes også, ligsom vand- og brandslanger bliver brugt. Nogle steder måtte vi tage farten af bussen fordi en stor mængde vand dækkede kørebanen. Bussen blev også tit ramt af vand fra disse vandslanger, og hver gang jublede familien. Der var en glædelig stemning overalt.

Når vi gik langs floden ved landsbyen var der rigtig mange mennesker. Der var små madboder, levende musik og dans. Fra flodbredden var der lavet en bro ud til en stor sandbanke i floden. Her var der opsat finmaskede net på pæle som fungerede som skygge for solen. Her var også små madboder. Folk badede glædeligt i den lavvandede del af floden eller hvinede af fryd på en “gummibanan,” der blev slæbt efter en speedbåd. En helt igennem fantastisk oplevelse af fest og glæde alle steder.

Lidt væk fra floden gik vi med landevejen hjem. Her var flere små skyggepladser med børn og unge, som gerne ville sprøjte på forbipasserende. Men da de så det var en farang, var de tilbageholdende og turde alligevel ikke.

En modig pige kom løbende fra den anden side af gaden med en spand vand. Hun standsede og så på mig for ligesom at spørge om lov. Jeg smilede og nikkede anderkendende og fik dermed en spand dejligt kølende vand hældt ud over mig. Det så de andre børn længere nede ad vejen, så nu var farang’en ikke længere fredet vildt. Jeg fik masser af vand, kulørt vand og tilmed smurt hvid pasta i ansigtet. Alt sammen med ordene “Sawat dee pee mai” som betyder godt nytår.

Hjemme hos familien oplevede jeg også et andet traditionelt ritual. I en dekoreret sølvskål hældtes vand, hvor der lagdes små hvide blomster i. To mindre dekorerede sølv og guld skåle blev også lagt i skålen. Min kærestes forældre sad på stole, mens vi sad på knæ foran dem. Vi holdt vore hænder over den store skål med vandet, mens forældrene, med de mindre skåle, øsede blomstervand fra skålen over vore hænder, alt imens de fremsagde en lille bøn for vor fremtid. Efterfølgende tog vi skålen med rundt til familiemedlemmer, som boede lige i nærheden, så de kunne udføre samme ritual på os.

Noget lignende foregår også ved eller i templerne, hvor man ved bøn hælder vand, ofte med blomsterduft, på Buddha’s hænder. Man stænker også vand på andre hellige symboler rundt omkring templet.

Vandet symboliserer udrensning eller udvaskning af det forgangne års uheld så man kan starte ren og velsignet i det nye år. Den hvide pasta,jeg fik smurt i ansigtet, beskytter mod onde ånder og er dermed en venlig gestus for at ønske et godt nytår og held og lykke i det nye år.

At opleve Songkran er en enestående oplevelse. Den utrolig glade atmosfære med alle festlighederne og ritualer sender varme og kærlighed langt ind i hjertet.